onsdag den 19. oktober 2011

Kaffe-mik

I mandags var vi igen turister i Nuuk, denne gang med en lille by vandring og kaffe-mik.
By vandringen var lidt fjollet, da vi jo har set det det hele flere gange, og sagtens kunne have fortalt Lena og Kirsten det samme som vores søde guide.
Og de forskellige små museer han ville vise os havde desværre lukket, da det var mandag.. men vi fik da gået lidt rundt og taget et par billeder.
Pludselig ringede konen, og det var tid til kaffe-mik. Kaffe-mik kan sammenlignes lidt med sønderjysk kaffebord.
Det var nu ikke lige det vildeste kagebord der mødte os, men til gengæld en utrolig sød, grinende grønlandsk dame.
Så der sad vi midt i et lille hjem, i Blok 2, omgivet af 1000vis af nips og familiefotos. Vi fik historier om deres 12 børn, 28 børnebørn og set billeder af de årlige julemands konferencer vores værter var til på Bakken. Efterfølgende fandt de nationaldragt og alverdens perle-strik frem - vældig flot!
Så det endte med at blive en ret sjov oplevelse :)




Nationaldragt og perle strik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar