onsdag den 21. september 2011

Lille Malene

I starten af ugen har vi, Jesper, Stig og jeg været på kursus med arbejdet. Kursus i konflikthåndtering og brug af magtanvendelse, så vi har haft et par 9-15 dage og rigtig flot vejr. Tirsdag havde Jesper og jeg tid til at gå på opdagelse ved cirkussøen og op på lille malene, efter dagens kursus. Lille Malene er ca 430m højt, vi tog ikke den hurtigste vej men gik en go lang tur hen over fjeldet på godt 4 timer. En skøn tur, og fedt at se verden udenfor Nuuk. Vi er efterhånden ved at få lidt økuller her i osteklokken Nuuk :)

Jesper ved cirkussøen

Vi klarede turen i de gode gamle sko :)

Nuuk fra toppen af lille malene

Lidt is til at slukke tørsten, vi havde ikke lige fået vand med op

Nordlys







På udkig efter hvaler

Et par billeder af en hyggelig hval-spotnings tur med kaffe og tålmodighed

På udkig efter hvalerne :)


en hval, den lille plet :)

Hvaler, gyserfilm og nordlys (skrevet d. 10/9)

Hvaler er her mange af, man skal bare lige være lidt heldig, og så være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og det var jeg for en uges tid siden! På en grå og kedelig regnvejrsdag kom de pludselig op fra dybet. Og der var mange, jeg så 4 haler på én gang! Og de svømmede frem og tilbage det meste af dagen, så min 16 timers vagt føltes lige pludselig ikke så lang :)
Vi kunne se dem inde fra vinduet og da vandet udenfor børnehjemmet er et par hundred meter dybt så kom de også ret tæt på - og hvor er det bare fascinerende! Man har gået og kigget ud på det store blå vand i godt en måned, uden helt præcist at vide hvad man lige skulle kigge efter, og når man så ser dem er man ikke i tvivl - de er vildt store, og når de så lige smækker med halen inden de dykker ned bliver man helt paf. Selvom jeg så dem flere gange den dag blev jeg lige fascineret hver gang. Jeg har desværre ikke fået billeder af dem, men en dag lykkedes det nok 
Den lange vagt sluttede Jesper og jeg af med en biograftur med 2 af de store drenge. Den stod på grønlandsk gys! Grønlands første gyserfilm: Qaqqat Alanngui, på dansk : Skygger i fjeldet. Der blev hvinet og skreget i godt 2 timer og vi kom hjem med to drenge der lige skulle læse lidt Anders And inden de skulle sove. En Hollywood film var det ikke, men en ganske fin ungdoms film – og man gik derfra med en lidt speciel følelse i maven. At det hele er optaget her i Nuuk og fjeldet omkring, at den er spillet af unge grønlandske skuespillere og omkring kulturen og myterne heroppe, gjorde den ret speciel. Så det var klart en go oplevelse at få med
Da vi skulle hjem fra arbejde den nat så vi for første gang nordlyset! Og ja det er som hvalerne, ret fantastisk! Mit kamera er ikke godt nok til at få gode billeder af det, men når jeg får mit nye skal der nok komme billeder ind.