lørdag den 24. december 2011

Teknisk uheld og glædelig jul!

Det er frygtelig længe siden jeg har lagt billeder ind her på bloggen, men jeg har ikke kunne åbne den før idag. Så billeder fra den sidste tid med besøg, ferie og december ved jeg ikke om jeg kan få lagt ud. Vores internet er ikke så gode venner med hjemmesiden..

Julen er MEGET hvid her i år :)

Men Glædelig Jul til alle derhjemme!
Og MANGE tak for pakker og kort!

onsdag den 19. oktober 2011

Kaffe-mik

I mandags var vi igen turister i Nuuk, denne gang med en lille by vandring og kaffe-mik.
By vandringen var lidt fjollet, da vi jo har set det det hele flere gange, og sagtens kunne have fortalt Lena og Kirsten det samme som vores søde guide.
Og de forskellige små museer han ville vise os havde desværre lukket, da det var mandag.. men vi fik da gået lidt rundt og taget et par billeder.
Pludselig ringede konen, og det var tid til kaffe-mik. Kaffe-mik kan sammenlignes lidt med sønderjysk kaffebord.
Det var nu ikke lige det vildeste kagebord der mødte os, men til gengæld en utrolig sød, grinende grønlandsk dame.
Så der sad vi midt i et lille hjem, i Blok 2, omgivet af 1000vis af nips og familiefotos. Vi fik historier om deres 12 børn, 28 børnebørn og set billeder af de årlige julemands konferencer vores værter var til på Bakken. Efterfølgende fandt de nationaldragt og alverdens perle-strik frem - vældig flot!
Så det endte med at blive en ret sjov oplevelse :)




Nationaldragt og perle strik

søndag den 16. oktober 2011

Isbjerg jagt

I går, lørdag fik jeg pludselig mulighed for at komme med ud at sejle igen. Denne gang var det privat med Sidsels vejleder og hendes mand. Sidsel og hendes mors skulle med på turen og så var der lige en ekstra plads - så det var heldigt. Så kunne kæresterne herhjemme få lidt tid fordem selv. Stig er ikke hjemme fortiden, da han er i fjorden med sit arbejde.

Det var en korter tur men vejret var igen skønt og vi fik både prøvet at sejle båden og skudt lidt efter is i vandet :)



Julemandens postkasse


Vi fik skudt lidt is!




lørdag den 15. oktober 2011

Hval safari

Så er der kommet sne! I sidste uge kom det, og nu er hele Nuuk dækket af et godt lag sne, så vi er glade for at vinterjakkerne endelig kom med posten.

Lige nu har vi besøg af Jespers kæreste Lena og Sidsels mor Kirsten, så i går tog vi på hval safari og det var alle pengene værd! Vi fik set sæler og pukkelhvaler helt tæt på - det var for vildt at sidder der i båden, så tæt på at man kunne hører deres blåst og se deres smukke haler forsvinde ned i dybet. Vi sejlede 4 timer og så 7-8 hvaler så det var udover al forventning!


Jesper, Lena og Sidsel på båden



Sidsel og mig


helt tæt på :)


Vi sluttede turen af med at fiske lidt, jeg fik bid men den slap desværre væk inden jeg fik den op..

fredag den 7. oktober 2011

Sne på fjeldet

I går var mig og Sidsel en tur på lille Malene. Nede fra Nuuk kan man godt se at der er kommet lidt sne, men når man så kommer derop er der faktisk en hel del :)

toppen af lille Malene, som for et par uger siden var uden sne da jeg var heroppe med Jesper :)

Sidsel på vej til toppen


SNE! glæder mig nu lidt til at det kommer nede i Nuuk :)

Nuuk centrum

Her er et par billeder af Nuuk centrum, Nuuk er jo en lille hovedstad med kun 15000 mennesker. Så her kan I lige få et indtryk af 'storbyen'.

Blok 1-10, her går Jesper og jeg forbi når vi skal frem og tilbage fra arbejde.
Ja , Nuuk centrum og Blok P til venstre..
Store Malene i baggrunden, og Blok P til højre. Blok P skal rives ned da den er gammel og fyldt med skimmelsvamp. Blok P har førhen huset 1% af Grønlands befolkning.

onsdag den 21. september 2011

Lille Malene

I starten af ugen har vi, Jesper, Stig og jeg været på kursus med arbejdet. Kursus i konflikthåndtering og brug af magtanvendelse, så vi har haft et par 9-15 dage og rigtig flot vejr. Tirsdag havde Jesper og jeg tid til at gå på opdagelse ved cirkussøen og op på lille malene, efter dagens kursus. Lille Malene er ca 430m højt, vi tog ikke den hurtigste vej men gik en go lang tur hen over fjeldet på godt 4 timer. En skøn tur, og fedt at se verden udenfor Nuuk. Vi er efterhånden ved at få lidt økuller her i osteklokken Nuuk :)

Jesper ved cirkussøen

Vi klarede turen i de gode gamle sko :)

Nuuk fra toppen af lille malene

Lidt is til at slukke tørsten, vi havde ikke lige fået vand med op